En annonce i sidste uges Frederiksberg Blad har givet socialudvalgsformand Tina González-Schelbeck (K) rynker i panden. Annoncen er indrykket af LEV Frederiksberg, der bl.a. har teksten i annoncen »udviklingshæmmede på Frederiksberg fremover skal have varige boliger på et nedlagt plejehjem med lange gange, små og mørke lejligheder og langt fra offentlig transport.«
Baggrunden for LEVs skarpe bemærkninger skal ses som baggrund i vedtagelsen af budget 2012. Der er i de næste fire år afsat 85 millioner kroner til at lave nye bo- og dagtilbud på handicapområdet.
Der kommer bl.a. 30 nye boliger til udviklingshæmmede, når 39 plejeboliger på Betty Nansens Allé bliver ombygget. Kommunalbestyrelsen vil gerne fremtidssikre tilbud til handicappede på Frederiksberg.
>Læs hele svaret: Klik her!
Når man selv bor i et hus med have at komme med sådanne udtalelser! Hvordan kan du kalde 36m2 for en "rummelig bolig"? Hvordan kan du kalde rummene for lyse? Der kommer ikke en smule sol ind ad vinduerne, der vender mod øst og vest. Vil du selv bo resten af dit liv i en 1- værelses lejlighed på 36m2? Beboerne på Frydendalsvej 13 bor nu i alt for små værelser uden eget bad og toilet, men med en dejlig have og i et kvarter med masser af liv og med let adgang til offentlig transport. De er ikke blevet spurgt om de vil flytte eller om hvor de vil flytte hen. Ikke nok med at de ikke selv kan vælge, hvem de vil bo sammen med, men de kan heller ikke få lov at vælge HVOR de vil bo! Vil du selv synes at det var i orden at andre definerede, hvad der var et godt hjem for dig? Det er muligt at beboerne oplever området som godt og attraktivt, men de bevæger sig ikke ud om aftenen! Har du nogensinde gået ad "Skellet" og "Betty Nansens Alle" en mørk aften? Det har jeg! Flere gange. Én gang mødte jeg en mand, der var ude og lufte hund ellers mødte jeg kun grupper af unge drenge af anden etnisk oprindelse end dansk! Og du kan ikke komme udenom at der er langt til offentlig transport som min datter er afhængig af, hvis hun altså ikke skal begynde at bruge handicaptransport. Noget hun ikke har brugt i 20 år!! Hvor er det muligt at få oplyst, hvad den "helhedsplan" du omtaler indeholder? Så vidt jeg kan finde frem til er de eneste planer en ny bebyggelse til beboelse! Oprindelidt blev Pile alle 33 bygget til udviklingshæmmede med behov for døgndækning. Det er nu taget i brug af udviklingshæmmede, der ikke har brug for døgndækning.Må jeg venligst bede dig forklare mig hvori det rimelige består, når man kan bygge 2 værelses lejligheder til den ene gruppe og ikke til den anden? Efter min mening burde kommunalbestyrelsen skamme sig. Man har takket nej til et tilbud fra LEV, der tilbød at finansiere opførelsen af et helt nyt hus blot for at sikre sig en lejeindtægt på et hus man ellers ikke har mulighed for at få penge ind på. Flere lejligheder har stået tomme i månedvis fordi vores ældre medborgere har sagt nej til at flytte ind i dem.
Har du ikke en Gravatar så klik her.